Referencer

 

Rakel Højer

Mere glæde i hverdagen

 

 

Få en fornemmelse af hvad du

kan få ud af vores samarbejde

 

Igennem de sidste 16 år har jeg hjulpet en lang række mennesker af med deres glæde-dræbere. Jeg vil også gerne hjælpe dig.

Depression og Vinterdepression

 

Jeg har lidt af vinterdepression i mange år, har været til psykriater, fået lysbehandling og levet med at vinteren er noget jeg helst ville undvære.

Den kommer altid sidste weekend i Septemper, hvor det regner.

 

Nu har jeg læst meget om TFT og været i behandling hos Rakel for noget andet, så da min vinterdepression igen meldte sig på banen - til tiden - gik jeg i seng og ville bare sove, gå i hi til vinteren var omme.

Da jeg lå der under den varme dyne tænkte jeg ”hvorfor sætter du dig ikke op og banker på den dårlige følelse?” Da jet ikke kunne ikke finde et fornuftigt svar, satte jeg mig op på sengekanten og bankede på den dårlige følelse.

 

Efter 15 minutter begyndte jeg at synge og være glad, satte noget god musik på og begyndte at gøre de ting jeg havde planlagt at gøre.

 

Nå, men den kommer jo nok tilbage – den deprimerede følelse. Men nej, det gjorde den ikke. Jeg fandt så ud af hvor denne følelse stammede fra.

 

For mange år siden fik jeg et traume fordi min mand var mig utro, netop på dette tidspunkt. Dette traume var årsag til at jeg fik en alvorlig depression som jeg kom i medicinsk behandling for. Jeg fik at vide at jeg resten af mit liv skulle tage denne medicin. Efter nogle år arbejdede jeg mig imidlertid ud af denne medicin, men 3 gange måtte jeg vende tilbage til medicinen, når et nyt traume bankede på min dør, det var som byggeklodser der bare blev større og større.

 

Jeg var dybt nede i en depression. Jeg var glad for at lægerne kunne hjælpe mig medicinsk, men den første medicin fik mig til at tage 10 kg på i løbet af 30 dage. Nu var jeg både overvægtig og deprimeret. Jeg fik også en anden medicin.

 

Når jeg ser tilbage på den tid jeg var deprimeret var jeg uden følelser. Jeg husker tydeligt den dag jeg igen kunne høre fuglene synge. Det var skønt.

 

Følelsen af at være svigtet, kasseret, ikke god nok og så videre var en følelse jeg nu kunne banke væk eller få hjælp til at banke væk med TFT. Jeg behøver ikke at frygte depressionen mere.

 

 

Birgith 59 år

 

-------------------------------------

 

PTSD

 

I sommeren 2009 mistede jeg pludselig min mand. Forløbet var dramatisk og jeg havde svært ved

at tackle den situation, som jeg havde oplevet. Besøg hos psykologer hjalp mig ikke. Fire år efter i

sommeren 2013 faldt jeg over en artikel om post traumatisk stress og opdagede at det nok var det

jeg led af.

 

Jeg kontaktede Rakel og vi aftalte en behandling. Det fortrød jeg ikke. På en nænsom og

interessant måde kom vi gennem min oplevelse af hvordan min mand døde der hjemme og

pludselig kunne jeg huske en ubehagelig hændelse i forløbet, som jeg ubevidst havde holdt fast i.

 

Da den var bearbejdet var jeg fri. Jeg har ikke haft nogen dårlige følelser når jeg tænker på min

mands død siden. Selvfølgelig savner jeg ham, men den traumatiske følelse er væk blevet væk.

 

Karin Christensen

 

------------------------------------

 

ANGST

 

Mirakler sker stadig! til trods for mange år hos psykoterapeut og psykolog, er jeg først nu befriet for min angst og en mørk side som har tynget mig. Jeg kan se mere klart på livet og har valgt at være lykkelig. Da jeg var 19 år lærte jeg for første gang at sætte et personligt mål i livet. Jeg higede efter balance i mit indre, at finde lykken og at være høj af den energi som jeg vidste jeg besad, men ikke formåede fuldt ud at føle.

Det har været en lang og sej rejse, da jeg altid sad tilbage med følelsen af status quo. Og jeg har knoklet med mig selv, og er også nået uhyre langt, hvilket jeg er stolt over. Men da jeg jo altid har higet efter det ypperste i livet, var der lang vej endnu, tænkte jeg. Derfor gav jeg TFT en chance og miraklet er sket. Min angst er forsvundet, min mørke side i mit indre er væk, nu er der blot mig tilbage. Og nu står valget mig klart: jeg vælger lykken. Jeg er begyndt at føle lykken og det føles vidunderligt!

Som en sidegevinst til min nye frihed har mit nyreproblem fortaget sig. Hele mit liv har jeg fået penicillin for min nyre uden at det hjalp. Homøopatisk medicin har jeg også fået i lange baner uden at nyren blev rask. Nu efter jeg har sluppet min angst er den helt fin".

Olivia, 34 år

 

-------------------------------------

 

Angst for at tale i forsamling.

 

Som teenager var jeg til talepædagog, fordi jeg ikke kunne tale højt, jeg blev hæs, manglede luft. Derfor undlod jeg at tale når der var mange mennesker til stede.

Jeg blev en god lytter, for jeg tænkte at jeg havde nok ikke noget klogt at sige. Det har jeg levet med i mange år.

 

Når jeg ser tilbage på mit liv kan jeg se, at da jeg gik i skole blev jeg udsat for mobning af min skolelære som gjorde mig til grin for hele klassen og det fik mig til at få angst for at sige noget i større forsamling.

 

Denne angst har jeg levet med lige til jeg mødte Rakel, som sagde til mig, at det kunne TFT fjerne.

 

Ved et af Rakels cafémøder behandlede hun mig for angst for at tale i forsamling. Lige siden har jeg med stor frimodighed holdt taler, sagt min mening i større forsamling og på kurser uden at føle angst, uden at blive hæs, uden at mangle luft.

 

føler nu, at det jeg vil sige, er lige så godt som det de andre vil sige. Det har virkelig forandret mit syn på mig selv, at blive behandlet med TFT.

 

Putte 3. B

-------------------------------------

 

Angst for store mænd der talte højlydt

 

Jeg har været gift med en mand, der når han blev vred talte højlydt med store ord. Det fremkaldte angst hos mig, Jeg følte jeg fik et reb lagt om halsen.

 

Med hjælp fra rakels teknikker fandt jeg frem til at denne angst stammer fra min barndom, hvor jeg havde en far der slog mine søskende når han blev vred.

 

Denne angst for store mænd der bliver vrede har jeg nu fået fjernet, det er en stor befrielse at være fri for denne angst.

 

B. Jørgensen

 

-------------------------------------

 

STRESS

Kombinationen af The Option Proccess og TFT har været fantastisk for mig. En anden og positiv måde at se og opleve livet på, som giver glæde og ro og mindre stress.

Jeg har prøvet psykologer og flere alternative behandlere. Men Rakels metoder -og måde at være på, har klart været det der har hjulpet mig mest.

M.Sode

-------------------------------------

TRAUME

”På grund af en traumatisk oplevelse jeg havde som 2,5 årig har jeg har haft følelsen af uro og at have en jernstang siddende i brystet i alle disse år. Intet har kunnet hjælpe mig indtil nu.

Efter et samarbejde med Rakel er denne jernstang endelig væk og jeg er fri.

Ved at arbejde med en blanding af kognitiv dialog og tankefeltterapi over 3 gange forsvandt jernstangen og en ro som aldrig før er kommet i stedet.

Uroen er ikke vendt tilbage selv efter 6md.

Efter at have talt og banket forsvandt dette gamle ubehag endelig.

Jeg har fået et nyt liv."

(Lykkelig 60 årig homøopat)

-------------------------------------

UTILSTRÆKKELIGHED

Min oplevelse af ubehag var for mig kædet sammen med tankerne om at jeg har en opslugende oplevelse af at være utilstrækkelig som mor – ikke god nok. Jeg mærker ubehaget omkring mit mellemgulv som hæmmer mit åndedræt og jeg oplever at bliv meget træt.

Ubehaget er på SUD skalaen på 9

Arbejdet med disse tanker/oplevelse udløste tårer og følelser af både sorg og vrede. Rakel var utrolig god til at spørge ind og møde mig – hendes banken gav mig helt tydelige kropslige oplevelse med både kulde, varme, afspændt og tung samtidig med spændt, let og kold. Ubehaget blev gradvist mindre og afslutningsvis sad jeg med en meget afklaret oplevelse i kroppen af at have omfavnet og accepteret tanken og være overens med den. Ubehaget var væk og jeg føler mig forhåbningsfuld og energifuld.

På bare en behandling/samtale fik jeg bugt med min utilstrækkelighed.

( en ung mor til tre)

 

------------------------------------

 

Allergi - mælkeallergi

 

Et eksempel på hvad tankefeltsterapi kan udrette er at det har fjernet min mælkeallergi.

Jeg ved ikke helt hvor længe jeg har haft det, men det blev konstateret i 2002 - og det blev fjernet i 2013, så det er ihvertfald så længe jeg har været klar over det og har levet med det.

Rakel mente hun kunne hjælpe mig - jeg var lidt skeptisk - som man ofte er overfor ting man ikke helt forstår - men vi prøvede - og efter to konsultationer hos hende - og et par gange hvor jeg selv "bankede", måtte jeg konstatere at det var væk - jeg kunne indtage alle mælkeprodukter uden at reagere allergisk på det.

Det er jo fantastisk at jeg ikke mere skal tænke på det - så jeg har kun en ting at sige - tak, og godt jeg prøvede.

 

Lisbeth

------------------------------------

Deltager ved et af de åbne cafemøder

Kære Rakel,

Tusind tak for sidst, det var en god aften, og jeg var glad for at være med!

Jeg har skrevet lidt nedenfor, som du måske kan bruge til et eller andet ...

"Mange tak for en spændende aften hos dig, hvor du introducerede os til TFT.

Jeg havde hørt om det i forvejen, og du har for et års tid siden hjulpet mig af med min nødde-allergi, og det holder stadig ;-)

I sidste uge var jeg så med til en introaften til TFT, hvor du gav os en meget fin og saglig undervisning og forklaring, krydret med forskellige oplevelser.

Det var også interessant, at alle vi syv, der var til stede, selv fik prøvet øvelserne igennem, så man ligesom fik teknikken "ind under huden" - og samtidig kunne iagttage, hvordan de forskellige personer straks efter mærkede en bedring i deres tilstand.

Særlig glæde havde min veninde af, at du kørte en session specielt på hende, - hendes smerter, som havde varet i 3 måneder, var straks væk - og hun var nærmest helt forklaret bagefter og følte en stor lettelse. Jeg ved, at hun siden har udført øvelserne hjemme med stor fornøjelse.

Det var også spændende at høre lidt om Option-processen, som du også løftede en flig af.

Alt i alt en berigende og belærende aften. Tusind tak!"

Kirsten

---------------------------------------

MANLIG KURSIST

fra et Option Process kursus

 

Kurset har givet mig mulighed for at tænke i "nye baner".

Jeg er blevet mere positivt indstillet i en række situationer.

Jeg mærker større åbenhed og glædde i dagligdagen. Evnen til at se det positive i en række situationer

er blevet en stor styrke. Pludseligt er der ikke en situation, der er så dårlig, at den ikke er godt for noget.

Jeg er blevet bedre til at se mig selv gennem de overbevisninger jeg besidder.

Jeg er blevet i stand til at revurdere disse, og tænke et "niveau dybere" end jeg normalt har været i stand til.

Jeg er blevet bedre til at kunne forklare hvordan jeg har det og kunne forklare hvorfor.

 

H.C.H.

 

 

 

Rakel Højer

Reersøgade 4

2100 København Ø

2941 0767

rakel@amazingfreedom.dk

Du er her - www.amazingfreedom.dk