Hvordan får du det, når du møder udfordringer? 

Tackler du dine udfordringer smart?

Måske så du Pippi Langstrømpe, da du var lille. Pippi var en glad pige med en bemærkelsesværdig tilgang til livet. Når hun mødte noget hun ikke kendte sagde hun:  “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”

Du, jeg og alle andre kommer ud for oplevelser og hændelser i vores liv, som vil føles udfordrende. Det er en del af livet. Hvordan tackler du udfordringer? Hvad siger du om dine udfordringer? Siger du det kommer jeg aldrig over eller siger du som Pippi; “Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”?

Jeg møder mange mennesker med forskellige udfordringer. Nogle er blevet separeret og er udfordrede både følelsesmæssigt og praktisk af af alle de forandringer det bringer med sig, andre er udfordrede af angst for at blive syge, andre igen er deprimerede over at have for mange udfordinger på en gang. Nogle har oplevet traumatiserende hændelser og lider af PTSD, andre har fået et chok som nu sidder fast i deres krop og hindrer dem i at være frie. Og så er der alle dem med fobier, fly og højdeskræk, som ikke kan vriste sig ud af chok, som fastholder dem i et fængsel af angst. 

Det første indtryk af en udfordring er måske negativt

Fælles for dem alle de nævnte udfordringer er;  Da en given situation opstod, oplevedes den af beskueren som uønsket eller enda farlig. 

Synet på det de har oplevet eller det de tror(bevidst eller ubevidst), de kommer til at opleve, er negativt. De tror alle, at det de oplever betyder, at de skal lide på en eller anden måde og at være ked af det so sker.

Det er helt almindeligt at sige “ÅHH, NEJ!” til en udfordring, men hvad nu hvis man kunne skynde at vende sin oplevelse til noget godt.

Den Østriske psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor E. Frankl kom frem til at mennesker er frie til at vælge deres holdning og reaktion (dermed deres følelser) i enhver situation.*

Hvad nu hvis det var sandt for dig, at du kunne bestemme din reaktion på dine udfordringer, så du kunne sende glade kemiske budskaber ud i din krop og opretholde en sund krop? Ville du være interesseret i det? 

Du kan tackle dine udfordringer på en “smat”måde

Hvad nu hvis du i stedet for at sige til dig selv: “Denne udfordring kommer til at tage glæden mig, jeg kommer til at lide i lang tid”, sagde til dig selv som Pippi: “Det her har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg nok!”

Der er faktisk mange mennesker som har besluttet at se deres udfordringer om “muligheder” og “gaver” i stedet for at se dem som uønskede eller farlige. Selvfølgelig kan en del af udfordringen ligge i, at oplevelsen er ny og ukendt, men det betyder ikke at du skal lide. 

Det du gå rundt og tror om dig selv, er afgørende for hvordan dit liv kommer til at blive. Din krop “lytter” til de kemiske budskaber dine tanker skaber og hvis du tænker katastrofetanker eller at du ikke kan klare den situation du er i, vil din krop opføre sig derefter; du bliver stresset og får det dårligt. Dit immunforsvar lider og kan ikke komme i balance. 

Hvis du derimod ser på din udfordring med nysgerrighed og spørg dig selv hvilke nye muligheder denne udfordring giver dig, vil dig hjerne give dig svar og du vil føle dig godt tilpas og dit immunforsvar vil være stærkere. Det er da smart!

Tip:

Du har selvfølgelig brug for beviser på at det jeg beskriver er sandt og kan lade sig gøre for dig. 

Hvis du gerne vil være gladere på trods af udfordringer du oplever så kan du gøre dette

  1. Vælg en situation/udfordring som du oplever eller har oplevet. 
  2. Spørg dig selv: hvordan kan denne situation være, det bedste der er sket i mit liv?
  3. Tillad dig selv at lege med den ide, at du har fået en gave og hold fast i det. 
  4. Led efter fordelene ved denne situation imens du søger en løsning på din udfordring.
  5. Opbyg tillid til at det kommer til at gå godt.

Bliv i det, lad dig ikke forlede til at kalde din situation “dårlig”, hvad ville du have ud af det?

Hvordan vil du tackle dine udfordringer?

De mennesker der kommer til mig med PTSD, angst, depression, traumer eller fobier, kommer til at se deres situation fra et friere perspektiv. De kommer til at forstå at de er frie til at synes og føle lige hvad de ønsker (der er ok at være ked af det, sur eller vred), uanset deres situation. Som Viktor Frankl opdagede da han sad i koncentrationslejr.

Er det sandt at en udfordring er god?  Er det sandt at en udfordring er dårlig? Nej

Din situation er hvad du gør den til! 

Valget er dit  🙂