En psykologisk tilstand
Imposter-syndrom er en psykologisk tilstand, hvor en person føler, at deres succes og præstationer ikke er fortjente, og at de snart vil blive afsløret som inkompetente eller bedrageriske, på trods af objektive beviser på deres evner. For mange kvinder, især dem i professionelle og karriereorienterede miljøer, kan imposter-syndrom være særligt udtalt. Det manifesterer sig som en konstant tvivl på egne kvalifikationer og en følelse af, at deres resultater skyldes held eller eksterne faktorer snarere end deres egen kompetence. Denne indre kamp kan have flere dybereliggende årsager og konsekvenser.
Samfundets lave forventninger
En årsage til imposter-syndrom hos kvinder kan være den historiske og samfundsmæssige kontekst. Gennem generationer har samfundet haft lavere forventninger til kvinder, især når det gælder deres rolle i det professionelle liv. På arbejdspladsen har kvinder ofte mødt skepsis over for deres evner og ambitioner, især i mandsdominerede brancher. Dette har skabt en samfunds-holdnig af lave forventninger til kvinders præstationer, hvilket kan føre til, at kvinder tvivler på deres egen værdi og kompetence.
Sociale og kulturelle normer
Traditionelle kønsroller og kulturelle forventninger kan også spille en stor rolle i udviklingen af imposter-syndrom. Mange kvinder er vokset op med forventningen om, at de skal være ydmyge, ikke prale eller fremhæve deres egne succeser. De opfordres ofte til at være “pleasere” og undgå konfrontation, hvilket kan føre til en frygt for at fejle. De ønsker ikke at blive opfattet som overmodige, hvis de påtager sig store opgaver eller søger forfremmelse. Dette kan skabe en vedvarende indre dialog, hvor de føler sig uegnede til deres roller, selv når de faktisk præsterer på højt niveau.
Perfektionisme og angsten for at fejle
Perfektionisme er en anden vigtig komponent af imposter-syndrom. Mange kvinder føler, at de skal være perfekte i alt, hvad de gør, og frygten for at lave fejl kan være lammende. Denne jagt på perfektion kan føre til en følelse af aldrig at være god nok, da selv små fejl eller mangler bliver forstørret i deres selvbillede. Frygten for at blive “afsløret” kan også skabe en overdreven selvkritik, hvor kvinder vurderer deres præstationer langt hårdere end deres kolleger eller ledere ville gøre.
Manglende anerkendelse af egne evner
Kvinder med imposter-syndrom har svært ved at tage ejerskab over deres succeser. Selv når de modtager ros eller anerkendelse for deres arbejde, kan de have svært ved at tro på, at de virkelig har fortjent det. De tilskriver ofte deres succes til eksterne faktorer, såsom held, andres hjælp eller at de “bare var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.” Denne manglende evne til at anerkende deres egne evner og hårde arbejde forstærker deres tvivl på sig selv og skaber en ond cirkel, hvor de aldrig føler sig gode nok.
Konsekvenser på arbejdspladsen
Imposter-syndrom kan have alvorlige konsekvenser for kvinders karriereudvikling. Kvinder, der lider af denne tilstand, er ofte tilbageholdende med at søge nye muligheder, såsom forfremmelser eller lederstillinger, på grund af frygt. Fordi de frygter, ikke at kunne leve op til de forventninger, der følger med, eller frygter al den nervøsitet, de tænker, det vil medføre.
Resultatet kan være at de ikke har lyst til, at tale højt om deres ideer under møder, af frygt for at blive dømt eller afvist. Over tid kan denne tilbageholdenhed hindre deres karrierevækst og skabe en selvopfyldende profeti, hvor de ikke når de professionelle mål, de ellers kunne have opnået.
Overvindelse af Imposter-Syndrom.
At håndtere og overvinde imposter-syndrom kræver en bevidst indsats, både fra den enkelte og fra arbejdsgivere. For kvinder, der lider af dette syndrom, kan det være nyttigt at reflektere over deres succeser og lære at anerkende deres egne præstationer uden at tilskrive dem til eksterne faktorer.
Min mentaltræning og coaching samt visualisering ser jeg som uvurderlige teknikker til overvindelse af dette syndrom, fordi alle aspekter i syndromet kan adresseres, et ad gangen. Hvorefter diagnosen imposter-syndrom ikke længere kan fastholdes.
For arbejdsgivere er det naturligvis altid vigtigt at skabe et støttende og inkluderende miljø, hvor kvinder føler sig værdsatte og trygge nok til at tage chancer og fejle uden frygt for stigmatisering. Dette kan ske gennem feedbackkulturer, hvor kvinders bidrag anerkendes og fejres, og hvor der gives plads til at fejle og lære.
I sidste ende er imposter-syndrom et produkt af både interne og eksterne faktorer, men med ny bevidsthed, støtte og et sundt arbejdsmiljø kan kvinder bryde ud af denne cyklus og anerkende deres værdifulde bidrag til deres arbejdsplads.
Statestik
Der findes ikke præcise tal, der specifikt viser, hvor mange kvinder i Danmark der lider af imposter-syndrom, da det er en psykologisk tilstand, som ofte ikke bliver formelt diagnosticeret eller systematisk målt. Dog viser internationale undersøgelser og statistikker, at imposter-syndrom er meget udbredt, især blandt kvinder, og det kan give os en indikation af situationen i Danmark.
Ifølge forskellige internationale studier rapporterer mellem 60-70% af kvinder på et eller andet tidspunkt at have oplevet symptomer på imposter-syndrom. For Danmark er det rimeligt at antage, at en lignende andel af kvinder også oplever denne følelse i deres arbejdsliv eller under uddannelse. De faktorer, der bidrager til imposter-syndrom, såsom kulturelle normer, stereotype kønsroller og manglende repræsentation i ledende stillinger, findes også i Danmark, hvilket understøtter, at det er en udfordring her.
En dansk undersøgelse fra 2021 udført af Djøf (en fagforening for jurister og økonomer) viste, at især yngre kvinder og kvinder i begyndelsen af deres karriere ofte oplever tvivl på egne evner. De frygter at blive afsløret som inkompetente, hvilket er karakteristisk for imposter-syndrom. Undersøgelsen viste også, at kvinder generelt følte sig mindre sikre på deres kompetencer end deres mandlige kolleger, hvilket tyder på en stor forekomst af imposter-syndrom i erhvervslivet.
På universiteterne rapporteres det ofte, at mange kvindelige studerende kæmper med imposter-syndrom. Især inden for fagområder som naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik (STEM), hvor kvinder ofte er underrepræsenterede.
Der er dog ikke nogen nationale statistikker, der præcist kvantificerer, hvor mange danske kvinder der lider af imposter-syndrom. På grund af det tabuiserede aspekt ved at føle sig som en bedrager, er der også mange, der ikke deler disse følelser, hvilket gør det svært at få helt præcise data.