Rakel Højer

Om Rakel

Jeg hedder Rakel Højer, og jeg har arbejdet med mennesker i mere end 28 år. Noget af det, jeg stadig bliver glad for, er, når et menneske pludselig siger: “Nå … det er derfor.” For i det øjeblik falder der ofte en ro på plads, fordi det, der før virkede mærkeligt eller svært at forstå, pludselig giver mening.

Jeg kender selv det indre pres

Jeg har haft perioder i mit liv, hvor jeg ikke syntes, jeg var god nok. Jeg præsterede meget og var samtidig meget styret af, hvad andre måske tænkte om mig. Ros kunne være svær at tage imod, fordi jeg et sted indeni havde en anden historie kørende. Jeg kunne tænke: “De skulle bare vide, hvem jeg i virkeligheden er.”

Da jeg begyndte at undersøge de overbevisninger, jeg selv levede efter, opdagede jeg, at mine reaktioner ikke var tilfældige. De var logiske. De gav mening ud fra det, jeg troede om mig selv, om andre mennesker og om det, der kunne ske.

Nogle af de gamle sandheder gav stadig mening for mig. Andre kunne jeg give slip på.

I dag kan jeg glæde mig, når andre kan lide det, jeg kan og det, jeg frembringer. Jeg kan tage imod ros, og jeg kan lytte til andres meninger uden at blive bange for dem. Jeg har respekt for, hvad andres synspunkter kan betyde for mig, og jeg er samtidig blevet langt mere fri til at være uenig og leve på den måde, der giver mening for mig.

Det tager jeg med mig ind i mit arbejde

Når du sidder over for mig, vil du måske opdage, at jeg ikke har travlt med at fortælle dig, hvad du burde tænke, føle eller gøre. Jeg lytter, og jeg spørger, fordi jeg er nysgerrig på, hvordan det, du oplever, giver mening for dig.

Du bestemmer selv, hvad du ønsker for dit liv, og hvad du gerne vil forandre. Min opgave er at hjælpe dig med at få øje på de sammenhænge, der måske har været svære at se alene.

Jeg leder efter de logiske sammenhænge sammen med dig. Det begynder først for alvor at flytte noget, når du kan se, hvad du har troet, og hvordan netop den overbevisning har været med til at skabe den måde, du har følt og reageret på.

For dér er vi helt inde i maskinrummet.

Det, der før bare føltes som “sådan er jeg” eller “sådan reagerer jeg”, bliver pludselig noget, du kan se på og forholde dig til.

Det er her, muligheden for virkelig forandring opstår. Når du får øje på det, du hidtil har været styret af uden helt at vide det, kan du begynde at rette til, vælge anderledes og på den måde befri dig selv for den lidelse, som den gamle overbevisning har været med til at skabe.

Der er aldrig noget at bebrejde

Det er noget, jeg har set igen og igen gennem årene. Når vi virkelig undersøger en reaktion, viser der sig ofte en intelligent og fornuftsbaseret konklusion, som engang blev skabt med den bedste hensigt – at holde dig tryg, sikker eller elsket.

Det er netop derfor, der ikke er noget at bebrejde. Det, du har troet, har haft en mening og en funktion. Og når du får øje på det, står du lige dér i maskinrummet, hvor du kan undersøge, om konklusionen stadig passer til dit liv i dag.

Vi finder måske en gammel overbevisning, en konklusion eller en indre regel, som har været med til at styre dine følelser og handlinger. Det stopper når du er blevet rigtig bevidst om den.

Der er aldrig noget at bebrejde. Der er noget at opdage, få øje på, blive bevidst om og forstå.

Og når du er blevet bevidst om dine egne smarte mekanismer, bliver der ofte mere ro og mere frihed til selv at vælge hvordan du vil have det, uanset dine omstændigheder

Mine kvalifikationer

2001–2005 · Option Process Mentor/Counselor
Uddannet ved The Option Institute i USA i en neutral, ikke-dømmende form for kognitiv dialog.

2008 · Tankefeltterapeut
Uddannet hos Lars Mygind.

2016 · MetaHealth Practitioner
Uddannet hos Lars Mygind.

26+ års erfaring med 1:1-samtaler, mentaltræning og behandling.