Du kan øve noget, før du står i det.

Det er noget af det fascinerende ved visualisering.

Forestil dig en løber, der skal deltage i et løb på en rute, hun ikke kender.

Hun kan på forhånd se ruten, studere svingene, bakkerne og de steder, hvor terrænet ændrer sig.

Derefter kan hun lukke øjnene og forestille sig turen.

Starten.

Det første sving.

Bakken, hvor hun ved, at hun skal holde lidt igen.

Det lange lige stykke.

Og det øjeblik, hvor hun kan sætte tempoet op mod mål.

Hun har endnu ikke løbet ruten.

Alligevel er den ikke længere helt fremmed, når hun står ved startlinjen.

Hjernen kan øve sig uden at kroppen udfører bevægelsen

Når vi forestiller os en bevægelse eller en situation levende, sker der noget mere interessant end blot at “tænke på den”.

Forskning i motorisk visualisering viser, at forestillet og faktisk bevægelse bruger delvist overlappende netværk i hjernen. Det betyder ikke, at det at forestille sig en løbetur svarer til fysisk træning. Det viser, at hjernen kan arbejde med dele af handlingen, rækkefølgen og forventningen, før kroppen udfører den.

Det er en af grundene til, at visualisering gennem mange år har været brugt inden for sport.

Nyere forskning finder også, at mental træning kan påvirke blandt andet teknik, præcision, styrke, reaktionstid og andre præstationsmål, selv om effekten varierer mellem mennesker, sportsgrene og måden visualiseringen udføres på.

Og du behøver ikke være sportsudøver

Det samme princip kan være interessant langt uden for sportens verden.

Måske skal du ind i et vigtigt møde.

Holde en tale.

Tage en vanskelig samtale.

Sige noget, du tidligere har haft svært ved at sige.

Vende tilbage til arbejdet efter en svær periode.

Eller begynde at handle på en måde, du har besluttet dig for, men endnu ikke føler dig helt fortrolig med.

Når det står klart for dig, hvordan du gerne vil være i situationen, kan vi arbejde med den mentalt, før du møder den i virkeligheden.

Når du allerede har fået øje på det gamle

Jeg bruger ofte visualisering som en naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede har gjort.

Måske har du opdaget en gammel overbevisning.

Du kan se den logiske sammenhæng mellem det, du troede, og den måde, du plejede at reagere på.

Og du har besluttet, at du ønsker noget andet.

Her bliver visualisering interessant.

For nu kan du begynde at forestille dig det nye.

Hvordan ville du gå ind i situationen?

Hvad ville du lægge mærke til?

Hvordan ville det føles i kroppen?

Hvad ville du sige?

Hvad ville du gøre, hvis noget uventet skete?

På den måde bliver dit nye valg mere end en tanke, du har haft i min stol.

Du begynder at prøve det af.

Jeg bruger forskellige former for visualisering

Der findes ikke én visualisering, som passer til alle.

Nogle gange arbejder vi meget konkret med en kommende situation.

Andre gange er det en bestemt reaktion eller handling, der skal øves.

Visualiseringen kan være visuel, men den kan også inddrage lyd, kropsfornemmelse, bevægelse og den indre oplevelse af at stå i situationen.

Jeg tilpasser den til det, du ønsker at kunne, gøre eller opleve anderledes.

Og det er vigtigt for mig.

Du skal ikke øve dig i at blive den person, jeg synes, du skal være.

Du bestemmer retningen.

Visualiseringen hjælper dig med at gøre dig fortrolig med den.

Fra forståelse til virkelighed

Noget kan stå helt klart i en samtale og stadig føles nyt, når man møder verden igen.

Det er dér, jeg synes visualisering kan være så værdifuld.

Du har fået øje på noget.

Du har truffet et valg.

Og nu får hjernen mulighed for at arbejde med det nye, før du skal bruge det.

Som løberen, der allerede kender næste sving, når hun møder det.