Når jeg sidder med klienter i min praksis, oplever jeg ofte, hvor hurtigt vi kan spore os ind på det egentlige problem bag angsten, traumet eller den fysiske lidelse. Klienten kommer måske med en uforklarlig smerte, en dyb depression eller et lammende Imposter Syndrome. Men årsagen ligger sjældent i selve den situation, de står i lige nu. Den ligger i den specifikke tanke og betydning, som klienten ubevidst tillægger situationen.
Mange har historisk set adskilt psyke og fysik, men videnskaben er endelig ved at indhente det, vi mærker i den terapeutiske virkelighed. Et opsigtsvækkende internationalt studie offentliggjort i Nature Neuroscience slår det fast med biologisk syvtommersøm: Vores krop reagerer ikke kun på virkeligheden – den reagerer på det, vi forventer skal ske.
Forbindelsen mellem hjerne og krop
Når virtuel virkelighed skaber ægte immunreaktioner
I forsøget mødte raske deltagere forskellige personer i en Virtual Reality-simulering. Nogle af de virtuelle figurer viste tydelige tegn på smitsom sygdom og bevægede sig mod deltagerne. Der var absolut ingen fysisk smitte til stede. Ingen vira, ingen bakterier.
Alligevel viste blodprøver og hjernescanninger noget fascinerende: Deltagernes medfødte immunsystem – herunder de såkaldte innate lymphoid cells – ændrede aktivitet. Kroppen igangsatte et immunologisk forsvarsberedskab blot ved synet af den potentielle trussel. Det biologiske stresssystem via hypothalamus og HPA-aksen blev aktiveret.
Kroppen reagerede overhovedet ikke på unikt, biologisk smitstof. Den reagerede på den betydning, deltagerne tillagde situationen: “Dette syn betyder potentiel fare for infektion.”
Virtual Reality og neuroforskning
Kroppen kan ikke undersøge, om din overbevisning er sand
Hjernen er ikke en isoleret computer, der rationelt vurderer sandheden. Den arbejder med de erfaringer og overbevisninger, vi bærer med os. Kroppen stiller ikke filosofiske spørgsmål ved, om din tanke er logisk eller objektivt sand. Hvis du tænker eller sanser en trussel, reagerer din biologi proaktivt for at beskytte dig.
Traumer og kroppens konstante alarmberedskab
Det er præcis den samme mekanisme, der er på spil ved chok og traumer. En person, der har overlevet en alvorlig bilulykke, kan opleve, at pulsen eksploderer, musklerne spænder, og panikken raser blot ved synet af en lastbil eller lugten af en kabine flere år efter. Ulykken er forbi, men den ubevidste tanke melder med det samme: “Jeg er i fare lige nu.”
Nyere forskning og store oversigtsstudier bekræfter netop denne tætte kobling ved tilstande som PTSD. Den konstante traumebelastning skaber en dyb, immunologisk og inflammatorisk ubalance i kroppen. Kroppen forsøger i bedste mening at forberede sig på en katastrofe, der hørte fortiden til.
Imposter Syndrome som biologisk kampplads
Det samme gør sig gældende ved den konstante præstationsangst eller Imposter Syndrome. Hvis du bærer på den dybe overbevisning, at “hvis jeg laver en fejl, opdager de, jeg ingenting kan”, så bliver et helt almindeligt personalemøde forvandlet til en biologisk kampplads. Din krop reagerer på din overbevisning, som var det en livsfarlig infektion.
Hvad betyder dette for dig?
Når et menneske reagerer voldsomt på noget, er det nærliggende at koncentrere sig om selve situationen – chefen, bilen, lyden eller erindringen. Men jeg er altid mere interesseret i spørgsmålet: Hvad opfatter du det som?
To mennesker kan stå i næsten samme situation og reagere fuldstændig forskelligt. Hvis situationen alene skabte reaktionen, burde reaktionen være ens. Det især er den ikke. Vi bringer vores erfaringer, forventninger og overbevisninger med ind i det, vi oplever.
Når den underliggende overbevisning bliver synlig i samtalen, får vi mulighed for at forstå den, undersøge den, og redigere i opfattelsen ved hjælp af flere spørgsmål eller tapping på ubehaget.
Det er her, der kan opstå et meget hurtigt skift. Ikke fordi man forsøger at tvinge kroppen til at falde til ro. Men fordi det, kroppen reagerede på, pludselig ikke længere betyder det samme.
Fra imaginær infektion til virkelig kropslig reaktion
Det éne studie fra Nature Neuroscience er så fascinerende, fordi det ikke fortæller os, at vi kan tænke vores immunforsvar til hvad som helst, og det beviser heller ikke, at alle fysiske symptomer udelukkende skyldes vores tanker.
Men det viser meget konkret, at skellet mellem ”noget psykisk” og ”noget fysisk” er en illusion. En information bliver opfattet. Informationen får en betydning. Betydningen fører til en forventning om en biologisk trussel. Og kroppen begynder at reagere på den forventning – alt sammen uden at den forventede trussel faktisk er til stede.
Det giver et interessant spørgsmål, du kan tage med dig: Hvor ofte reagerer din krop på det, der faktisk sker lige nu – og hvor ofte reagerer den på det, du har lært at tro, at det betyder?
Sådan arbejder vi med biologien i min praksis
Når du kommer til mig, leder vi ikke efter fejlene i din krop. Vi leder efter de ubevidste overbevisninger og tanker, som din krop reagerer på.
Gennem en kombination af kognitiv samtale og tankefeltterapi (TFT) kan vi lokalisere den egentlige årsag. Min følsomhed over for mine klienter gør, at vi hurtigt sporer os ind på det specifikt lagrede chok, traume eller den tanke, der holder din krop i alarmberedskab. Ved at bevidstgøre og omforme de låste overbevisninger beroliger vi nervesystemet og slukker for den biologiske alarm. Først dér får kroppen den nødvendige ro til at hele sig selv.
Du behøver ikke leve i et konstant biologisk beredskab over for ting, der hører fortiden til, eller bekymringer om fremtiden.
Det terapeutiske rum, forløsning og healing
Vil du have hjælp til at slukke for kroppens alarmberedskab?
Klik her for at booke en uforpligtende forsamtale, eller send mig en besked for at høre, hvordan vi kan finde og løse dit problem hurtigt.
Kilder
- Trabanelli S, Akselrod M, Fellrath J et al. (2025). Neural anticipation of virtual infection triggers an immune response. Nature Neuroscience, 28, 1968–1977.
- Læs studiet i Nature Neuroscience
- Trabanelli S, Akselrod M, Fellrath J et al. (2026). Addendum: Neural anticipation of virtual infection triggers an immune response. Nature Neuroscience.
- Doney E et al. The role of the immune system in posttraumatic stress disorder. Review of evidence concerning PTSD, HPA-axis activity, autonomic regulation and inflammatory processes.
- Central and peripheral immune dysregulation in posttraumatic stress disorder: convergent multi-omics evidence. Review of neuroendocrine and inflammatory pathways associated with PTSD.