Stress på jobbet og i privatlivet skyldes ikke altid travlhed alene. Ofte ligger en del af forklaringen i vores indre overbevisninger – de mønstre, der stille skaber et vedvarende pres i hverdagen.
I denne artikel får du indsigt i, hvordan én overbevisning kan føre til stress, og hvordan du kan begynde at løsne den.
Når stress ikke handler om mængden af opgaver
Der er mange, der oplever stress i hverdagen uden helt at kunne forklare hvorfor.
De passer deres arbejde. De tager ansvar. De gør sig umage. Udefra ser det ofte ud, som om de har styr på tingene.
Og alligevel er der en uro. En træthed. Et indre pres. En fornemmelse af hele tiden lige at være lidt bagefter.
Det er nærliggende at tænke, at stress på jobbet skyldes tempoet eller mængden af opgaver. Men ofte er der noget mere stille på spil.
En indre overbevisning, som påvirker langt mere, end man lige tror.
En af de skjulte årsager til stress: dine overbevisninger
En overbevisning er ikke nødvendigvis noget, du er bevidst om. Den fungerer mere som en indre retning.
Måske lyder den sådan her:
“Jeg skal gøre mit arbejde ordentligt.”
Det er i sig selv en smuk intention. Men for mange bliver den også forbundet med en oplevelse af, at det altid kan – og bør – gøres lidt bedre.
Og det er ofte her, en af de mere skjulte årsager til stress begynder.
For når “at gøre det ordentligt” stille bliver til et indre krav, begynder det at skabe et konstant pres.
Hvordan indre krav skaber stress i hverdagen
Når overbevisninger begynder at fylde, sker det sjældent dramatisk.
Det viser sig mere som små forskydninger:
Man bruger lidt længere tid. Tænker sig lidt ekstra om. Retter lige en sidste ting.
Ikke fordi det er nødvendigt. Men fordi det føles svært at lade være.
Over tid kan det føre til klassiske stress symptomer som:
- mental træthed
- uro i kroppen
- følelsen af irritation
- oplevelsen af konstant at være bagud
Det er ikke enkelte situationer, der skaber stress. Det er den indre usikkerhed.
Når stress på jobbet følger med hjem
Stress bliver sjældent på arbejdspladsen.
Det, der driver dig i arbejdet, følger med ind i privatlivet. For overbevisninger er ikke noget, du bare kan lægge fra dig.
Derfor kan det samme indre pres vise sig derhjemme:
En oplevelse af at skulle være nærværende. At skulle gøre det godt. At skulle kunne rumme det hele.
Og når det ikke lykkes, kan følelsen af utilstrækkelighed snige sig ind.
Ikke fordi du ikke gør nok. Men fordi dit indre krav er højere, end det behøver at være eller ikke er fuldt ud defineret.
Du er ikke problemet – det er mønstret
Det er vigtigt at forstå, at det her ikke er en personligheds fejl.
Tværtimod ses det ofte hos mennesker, der er engagerede og ansvarlige. Som gerne vil gøre det godt – både på jobbet og i deres relationer.
Men selv gode intentioner kan blive en belastning, hvis de konstant skaber et indre pres.
En mere nænsom vej ud af stress
At reducere stress handler ikke altid om at gøre mindre eller om at undgå visse situationer. Ofte handler det om at begynde at møde sig selv anderledes.
Måske ved snysgerrigt at undersøge din overbevisning: “Jeg skal gøre det ordentligt.”
Spørg dig selv:
Hvad betyder ‘ordentligt’ i min verden?
Hvad er egentlig ordentligt her?
Er alt det, jeg gør, nødvendigt?
Må det gerne være lidt lettere?
Brug gerne papir og blyant til de svar du finder og til at skrive hvordan din nye overbevisning skal lyde. brug så din nye overbevisning og se hvordan den virker for dig.
Når du begynder at løsne de indre overbevisninger, sker der ofte samtidigt noget positivt i dit nervesystem.
Der kommer mere ro. Mere plads. Og en oplevelse af ikke hele tiden at skulle arbejde hårdt for at være okay.
Når du ændrer én overbevisning – ændrer du meget mere
Det overrasker mange, hvor stor effekt det har.
Fordi én overbevisning ikke kun styrer én handling.
Den styrer måden, du møder hele din hverdag på.
Når presset falder ét sted – falder det ofte flere steder.
Både på jobbet.
Og derhjemme.
Hvis du kan genkende dig selv…
Så er det ikke tilfældigt.
Det her er et af de mest almindelige mønstre hos mennesker, der tager ansvar, vil gøre det godt – og som stille og roligt bliver overbelastede.
Og det kan ændres.
Ikke med mere viljestyrke.
Men med en anden måde at forstå dig selv på.
Hvis du kan genkende dig selv i det her og har lyst til at få hjælp til at finde og forbedre dine overbevisninger, arbejder jeg med netop de mønstre i min Stressbehandling i København…